Doodling – kan kruseduller blive kunst?

Der er masser af læring, samarbejde, sjov, indsigt og udsigt i de kreative processer, som kan bruges og overføres i mange andre sammenhænge. Derfor har jeg udviklet en række workshops, som kan gøre hverdagen fuld af leg, liv og læring,  uanset om det er på arbejdspladsen, til kunstforeningen, til børnefødselsdagen, til polterabend, til tøsehygge, til familieweekenden eller noget helt andet.

Doodling – kan kruseduller blive kunst?

Doodling eller kruseduller er en stærkt vanedannende aktivitet. Når du først er begyndt er det virkeligt svært at stoppe. Doodling lader dig skrue op for fantasien og kreativiteten på samme måde som børn. Og så er doodling en fantastisk aktivitet til at fremme koncentration, træne fokus og give ro. En slags aktiv mindfulness. Når du doodler, fortaber du dig nemlig ofte i mønstre og skaber dit eget rum. Det er vildt fedt!

Og så er doodling en skøn måde at være kreativ på, fordi det er ganske nemt at komme igang. Det kræver blot papir og pen, og så kan du uden problemer gå til og fra dit doodle værk, hvis du bliver afbrudt, lige har 5 minutter i overskud eller lign.

På en doodle workshop bruger vi ca. 2 timer sammen, hvor vi leger og øver forskellige mønstre, og hvordan de kan sættes sammen til et doodle kunstværk. Du får snust til forskellige effekter, som øje, mund, kanter og bevægelse. Og når du går derfra, lover jeg, at du er bidt af en gal krusedulle pen. Doodling kræver ingen forudsætninger. Alle kan lave kruseduller og de fleste har en helt speciel personlig “dulle”.

Kontakt mig for pris og detaljer.

Lidt praktik
Kørsel: Roskilde + 30 km er gratis, ellers aftaler vi nærmere
Lokaleforhold: afhængig af antallet af deltagere
Materialer: efter aftale, ikke incl.

Om mig
Som mindfulness instruktør og grundlægger af Powerful Mind arbejder jeg professionelt med meditation og mindfulness. Doodling er ret stærkt her. Det kan give en nærmest meditativ tilstand, hvor du har fokus på det enkelte mønster og område mens tiden forsvinder. Nogle vil kalde det en slags flow tilstand. Og så er det bare en rigtig sjov måde at være kreativ og legende på, som både i udstyr og teknik er let tilgængelig for alle. Læs evt. mere om mindfulness og nærværstræning på www.powerfulmind.dk.