Det siger andre...
"Jeg er blevet mere modig til at navigere i et familieliv, hvor jeg altid har gået på æggeskaller i håb om, at alle opførte sig ordentligt"
Emma
"Rummet gør, at jeg føler mig tryg i at være. Når jeg bare er, uden at skulle præstere eller bedømme, oplever jeg at være tættere på mig selv"
Siden 2020 har jeg gået hos Lone. Da jeg startede, var det med formålet at få det godt i en fart. Egentlig ønskede jeg ikke at vide, hvorfor jeg havde det skidt. Men Lone hjalp mig med at indse vigtigheden i at 'gå ind' for at være i stand til at 'træde ud'.
Jeg øver mig stadig - både i at gå ind og ud. Men jeg var aldrig nået så langt, hvis det ikke havde været for det rum, Lone faciliterer i sin terapi.
Rummet gør, at jeg føler mig tryg i at være. Når jeg bare er, uden at skulle præstere eller bedømme, oplever jeg at være tættere på mig selv.
Tættere på mig selv - sammen med en anden. En anden som støtter mig i det skridt, jeg står på. En anden som hjælper mig med at opnå indsigt i netop dette skridt. En anden som ikke bedømmer mine fodspor, fejltrin eller tilbagegående skridt.
En anden som står der sammen med mig, og spejler mig på en måde som gør, at jeg begynder at se mig selv og tør stå sammen med det, jeg ser.
Den anden er Lone, og derfor vil jeg gerne anbefale hende som terapeut. Uden hende ville jeg ikke vide, hvilket ben, hvilket ben jeg skulle stå på. Men nu oplever jeg at være på rette vej.
Michelle
"Hver eneste session har været interessant og udbytterig, og nogle gange meget overraskende"
Tusind tak for et lærerigt og inspirerende samarbejde gennem halvandet år, Hver eneste session har været interessant og udbytterig og nogle gange meget overraskende.
Jeg er altid gået ud ad døren med "noget nyt" - og jeg har altid set frem til at komme igen næste gang.
Du har på en meget imødekommende, nærværende og respektfuld måde været facilitator til nye opdagelser og udvidet indsigt i mit indre liv - både i fortid og nutid.
Jeg har været virkelig glad for dine anbefalinger af relevant læsestof, som hver gang har været noget, jeg har kunnet bruge til at udvide min horisont.
Det har været spændende, at du har brugt så mange kreative metoder, og det har fungeret godt for mig at være ude på gulvet og arbejde med rekvisitter.
Du har været med til at åbne mit blik for nye veje og dermed gøre min verden mere nuanceret, og jeg er så glad og taknemmelig for at have haft dig med på denne del af min rejse.
Mette
"Jeg har opdaget flere nuancer af mig selv, selv nogle jeg synes rigtig godt om. Det har gjort mig stærkere"
Da jeg kom til dig, var det med en stor sorg, som jeg var overbevist om, var pådrages af mine nærmeste. Samt en frustration over mig selv som menneske, som jeg ikke kunne forstå. I din terapi opdagede jeg hurtigt derefter, at sorgen var gamle mønstre og svære tanker, ophobet inde i mig selv, og der startede så min rejse.
Du hjalp mig med at kigge dybt ind i mig selv, og fik vendt alt det som var pakket væk, og det som var svært at tale om, og det som gjorde rigtig ondt.
Jeg blev bevidst om, at ved accept var jeg på vej til at blive et frit menneske.
Du har lært mig, hvad det betyder at sætte grænser, og hvilken frihedsfølelse, det giver mig, at det er mig og min egen lykke som er vigtig for mig, og jeg har fået modet til at praktisere det i mit liv, hvor der ikke er blevet sat grænser.
Jeg er blev mere modig i at navigere i et familieliv, hvor jeg altid har gået på æggeskaller i håb om, at alle nu opførte sig ordentligt. Det er ikke længere mit ansvar.
Jeg kom med en tung sten på ryggen, og den har du hjulpet mig med at få parkeret, og det er simpelthen fantastisk. Det har været hårdt, men for hver gang blev stenen lidt lettere. Og det har været et det helt rigtige tidspunkt i mit liv at starte denne rejse.
Jeg har selv opdaget flere nuancer af mig selv, selv nogle som jeg synes rigtig godt om, og det har gjort mig stærkere. Det er stadigvæk til tider hårdt arbejde, men når der opstår usikkerhed og uro, er jeg bevidst om, hvilke værktøjer/tanker, der skal tages i brug.
Jeg har rykket mig så langt på så kort tid, fundet ro og accept og frihed til at bevæge mig ubesværet.
Hjælp til at vandre i livet