At finde vej med terapi
Hvor kan psykoterapi hjælpe?
Tit bliver vi klar til at dykke dybere i os selv, når vi kan mærke, at noget kører i ring. Vi opdager, at vi gentager de samme mønstre, og lander det samme sted. Når vi er klar til, at noget må forandres. Det kan også være i akutte uventede kriser, som føles så uvante og svære at håndtere, at vi har brug for hjælp for at finde vej. Herunder kan du finde eksempler på områder, hvor terapi kan være frugtbart.
SORG/TRISTHED
Har lidt tab, føler dig fanget i sorg eller tristhed
CHOK/TRAUME
Bliver trigget ind i gamle chok eller traumer og føler dig overmandet
SELVVÆRD
Svært ved at elske dig selv, taler og tænker dårligt om dig selv. Føler, at du ikke er god nok
AUTOMATPILOT
Gentager gamle uhensigtsmæssige mønstre, autopiloten er slået til
GRÆNSER/ AUTENSITET
Svært ved at sige nej og sætte sunde grænser. Svært ved at sige, hvad du har behov for og være ærlig
LYST OG SEKSUALITET
Svært ved at lytte til dit hjerte, og mærke din lyst til livet og intimiteten.
PARFORHOLD
Du og din partner kan ikke finde vej til intimitet og kærligt nærvær
FØLELSERNE STYRER
Du overmandes af følelser og tanker, føler dig følelsesmæssigt kapret
KÆRLIGHED OG TILKNYTNING
Har det svært i relationer; flygter, er usikker eller forlader dig selv
SKAM
Skammer dig over dig selv, dine tanker, følelser eller historie
MENINGLØSHED
Længes efter mening og fylde i livet, eksistentiel krise
KROPSKONTAKT
Har mistet kontakten til kroppen og hvad den fortæller dig
Hvad, der er i vores rygsæk, afgør, hvordan vi vandrer
Vi bærer alle sammen på en rygsæk fuld af oplevelser, erindringer og sår. Rygsækken afgør, hvordan vi vandrer i livet og hvordan vi fortolker det, vi møder. Den tungeste del af bagagen er ofte den tidligste del. Fra barndommen og ungdommen. Der, hvor vi fik de første erfaringer med kærlighed, nærvær, tillid, tryghed, grænser, omsorg, og hvad der ellers er vigtigt i livet. Der, hvor vi fik de største skrammer. Det som bliver til vores grundsår. Det sår, som bliver ved med at springe op. Som følelser og tanker vender tilbage til. Igen og igen. Det, som spænder ben for os i relationer og skaber mest støj i vores liv. Det afgør, hvordan vi behandler os selv og andre. Det udgør en vigtig del af vores rygsæk. Det skaber de indre stemmer, som taler højest (fx kontrollanten, indpiskeren, pleaseren mm). Som får lov at styre hele scenen. Hvis vi giver dem lov. Derudover kan vi i voksenlivet have mødt tab og chok, uforudsete begivenheder fx dødsfald, skilsmisse, sygdom, der har givet andre erfaringer og sår. Sår som måske ikke er helet.
Alt det udgør bagagen i vores rygsæk. Det, vi vandrer med i livet. Og som bliver til aflejringer i kroppen. For kroppen husker det hele. Også det sindet har glemt. Så nogle gange kan rygsækken (tanker, følelser og krop) føles usandsynlig tung. Som om den er fuld af sten. Stenene er vores historie. Vores overbevisninger. Vores sår. Når vi bliver bevidste om det, kan vi opdage, at vi ikke er vores historie.
Rygsækken bliver lettere at bære, når vi bliver bevidste om, hvad den indeholder. Og derefter, hvad vi har lyst til at bære med videre, og hvad vi gerne vil slippe bindingen til, inden vi vandrer videre. For det finurlige er, at vi også fødes og formes med gaver og ressourcer. Andre stemmer, der ikke har fået taletid på indersiden. De er også i vores rygsæk. Også i din. Nogle gange helt nederst. Endnu ikke pakket ud. De kan findes frem og pudses af. En slags indre hovedrengøring, hvor vi kan finde vores egen helingskraft.
I terapien kan vi undersøge, hvilke spor af overbevisninger dine oplevelser i livet har givet dig, og dermed, hvilke sten du bærer på. Det giver mulighed for at slippe bindingen til det, som hæmmer dig i at leve mere fuldt og helt, så din vandring fremad kan blive lettere.
At vandre i tiden - fortiden, nutiden eller fremtiden
Så når vi vandrer i livet, kan vi føle, at vi går rundt i fortiden. Går i det samme spor, som nogle andre trådt. Uden egentlig at have valgt det. Ligesom at sidde fast i en rille. Et vandrespor. Uden at føle, at vi kan træde et andet sted hen. Følge et andet spor. Fremkalde andre sider af os selv. Der, hvor fortiden bliver ved med at blande sig i nutiden.
Vi kan også være optaget af at finde den vej og de sten at træde på, som ligger i fremtiden. At se det, som ligger langt fremme. Så vi ved, hvad der venter os. Hvor vejen fører hen, før vi har gået den. Og hvem, vi vil møde på den vej. Nogle gange for at forudsige forhindringer, og ubehagelige overraskelser. Så vi har kontrol over situationen.
Bliver vi opmærksomme på nuet, kan vi blive nysgerrige på, hvilket spor vi vandrer i og hvorfor vi vandrer der. Hvilket aftryk vi sætter, når vi går. Og hvad vi mærker, når vi går der, hvor vi går. Det kan give plads til at se nye veje at gå. Nye handlemuligheder. Vi kan godt skifte spor. Gå nye veje. Men det kan føles meget utrygt. For hvem er vi så, hvis vi går helt nye veje? Hvis vi gør noget andet, end vi plejer.
Terapien kan være med til at udvide din bevidsthed og accept af, den vej du har gået i livet. Hvor du er lige nu. Hvilke ressourcer, du allerede har. Vi tager afsæt i nuet. Når vi er ankommet her, kan vi vandre frem og tilbage i tiden, for at se, hvad vi møder.
Forskellen på at vandre alene og vandre sammen er relationen
Den største udvikling og læring om os selv sker i relationer. Mellem partnere. Mellem forælder og barn. Mellem ven og veninde. Det er der, vi lærer mest om os selv. Den anden giver os et spejl at se os selv i. Men selvom vi vandrer sammen med nogen, kan vi godt føle, at vi vandrer alene. At den anden ikke ser os, eller at vi ikke er trygge nok til at lade os se, som dem vi er. Det er for sårbart. For utrygt.
Fortidens oplevelser kan have forstyrret vores følelse af at kunne være trygge i relationer. At kunne være den vi er og føle os elsket. Derfor kan vi gemme os, flygte, nedtone, udtone, fremkalde sider af os selv, som vi tror kan give os, det vi ønsker. Kærlighed. Tryghed. Nærhed. Men det på bekostning af, hvem vi er. Det kan gøre relationer svære.
I terapien bliver det derfor væsentlig, at du føler dig tryg i relationen, så du kan være med den du er, og det som er i dig i et nærværende og kærligt rum. Der er mit fokus. Og så kan jeg være dit spejl og din fremkaldervæske.
Din udvikling - din proces
Terapien følger ikke en opskrift, der passer til alle. Vi er alle unikke med forskellig bagage og bevidsthed. Vi befinder os forskellige steder i livet. Derfor tilpasses terapien efter dig og dine behov. Vi tager fat, der hvor du er i din personlige udviklingsproces, og med det som kalder på opmærksomhed. Det er aldrig for sent at blive nysgerrige på os selv. Vi har mulighed for at udvikle os hele livet igennem.
